Oprettelse af produkter i WooCommerce

WooCommerce er et plugin til WordPress, som muliggør at bygge en webshop på en WordPress hjemmeside.

Herunder får du en guide til oprettelse af produkter i WooCommerce. Der er en del steps du skal igennem, men det er heldigvis simpelt og lige til.

Nyt produkt i WooCommerce

1. Vælg “Tilføj ny” i menupunktet “Varer”

2. Navngiv dit produkt

Navngiv produktet og tilføj det til den ønskede kategori og vælg et billede til dit produkt.
Navnet skal være det navn som du ønsker vist på webshoppen.
Der kan vælges mere end en kategori, hvis produktet skal vises på flere kategorisider i webshoppen.
Billedet bør ikke være større end 1000 x 1000 px.

Herefter kan du gemme dit nye produkt, ved at trykke på “Gem kladde” i øverste højre hjørne.

3. Skriv din tekst

Skriv en tekst til dit produkt.
Af hensyn til dine placeringer i Google, bør teksten være unik og uddybende.

Dette er produktets hoved-tekst og vises under produktet i webshoppen.

4. Skriv evt. en “kort varebeskrivelse”

Denne tekst er ikke et krav, men kan bruges til at give en kort introduktion af produktet.

Teksten vises sammen med produktets data, i toppen af produktsiden.

 

5. Indtast varedata

Indtast varens pris, tilbudspris (hvis relevant), varenr. og lagertal. Varenr. og lagertal er kun relevant, hvis du ønsker lagerstyring på dine produkter. Hvis varen altid skal være tilgængelig i shoppen og der ikke ønskes lagerstyring, fjernes fluebenet i “Administrer lager”.

“Tillad restordre” bruges til at bestemme om varen skal kunne sælges selvom den ikke er på lager. 
Tillad ikke – Varen kan kun sælges når lagertallet er større end 0
Tillad med underret kunde – Kunde får besked om at varen er i restordre
Tillad – Varen sælges uden besked til kunden, selvom den ikke er på lager.

Tryk nu på “Gem kladde” for at gemme eller på “Udgiv”, hvis produktet skal vises i webshoppen.

OBS: Ovenstående beskrivelse gælder for varetypen “Enkel vare”. Er varen i stedet en vare med flere varianter – altså en “Variabel vare” skal vare data indtastes efter nedenstående guide:

 

6. Variabel vare 

Fås din vare i flere varianter, kan du med fordel oprette produktet som en variabel vare. På den måde behøver du kun oprette varen en gang og herefter kan du blot tilføje flere varianter til varen. Det kan være en smart metode, hvis varen eksempelvis fås i forskellige størrelser eller farver.

6.1 Opret egenskaber efter behov

Egenskaber er f.eks. “Størrelse”, “Farve” eller andet.
Egenskaber findes under menupunktet “Varer”.

Under den enkelte egenskaber, kan de forskellige variabler oprettes. Dette kan også gøres senere fra produktsiden.

6.2 Vælg varetypen “Variabel vare”

Gå tilbage til det aktuelle produkt og ændre varetypen til “Variabel vare”.

6.3 Tilføj egenskaber til din vare

Nu tilføjes en eller flere egenskaber til varen.

6.4 Tilføj variabler til varen

Tilføj nu de nødvendige variabler i hver egenskab. Hvis der mangler en variabel kan den nemt tilføjes ved at vælge “Tilføj ny”

6.5 Opret hver variant og indtast varedata

Under varianter oprettes nye varianter af produktet. Oftest ønsker man alle tilgængelige kombinationer og i det tilfælde vælges “Opret varianter ud fra alle egenskaber”. Tryk på “Fortsæt” og systemet opretter varianterne.

Herefter indtastes varedata på de enkelte varianter. Som ved en “Enkel vare” kan pris, varenr. og lagertal indtastes for hver variant.

Ønsker du det, kan der også indsættes et unikt billede for hver variant.

 

Du er nu færdig med dit variable produkt!

Tryk “Gem kladde” hvis du endnu ikke ønsker at udgive produktet. Eller tryk “Udgiv” hvis du ønsker produktet skal vises i webshoppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.